SE MIN NYE GARDEROBE | ZIITO TØJSTATIV DESIGN

EN BARNEDRØM ER GÅET I OPFYLDELSE! DE ELSKER MIG I UDLANDET!

Hey Guys! Mine Honeybees! OMG! Jeg er virkelig oppe at køre i dag! Guess what! En barnedrøm er gået opfyldelse i dag, og jeg er pisse hamrende stolt og rørt. Først og fremmest så håber jeg, at I har det pisse skønt som altid! Det kan godt være, at der er lidt stille på hjemmefronten i DK, men det går suverænt godt for mig i udlandet! De elsker mig simpelthen i udlandet. Hvis I har fulgt godt med på Instagram (Tilføj – Klik Her) eller Snapchat: SyLeeStarlight (Tilføj – Klik Her), så ved I, at jeg har været i USA tilbage i august og september og jeg havde flere modeljobs derover. Jeg kan afsløre et af dem i dag på bloggen, at jeg er featured i et af de store og populære herremagasiner i Australien – nemlig DNA Magazine! Der er mange billeder af mig i det, og jeg har hverken set alle billederne eller modtaget et eksemplar af magasinet. Dog er der blevet lagt opslag af mig på nettet, og jeg er pretty excited!

Jeg er officielt en af DNA Magazine modeller! Jeg er nemlig endt som cover boy i Australien. Det land, hvor jeg boede 7 år af mit liv (alder af 2 til 9), før jeg flyttede tilbage til DK igen. Jeg florerer rundt i Australiens populære mandemagasin…

DNA Magazine Australia er et magasin, som jeg ser op til, og jeg havde aldrig troet i mit liv, at jeg ville ende i så et magasin med de mange flotte, muskuløse og maskuline mænd, som jeg beundrer! Da jeg var en lille dreng og især gennem teenage årene, havde drengene mobbet mig så meget, at jeg udviklede angst og spiseforstyrrelse, fordi jeg ikke var en typisk og “normal” dreng, og jeg var åbenbart ret fimset, grim, splejs, en dreng der lignede en pige etc., hvad de nu end mente… Men jeg lod dem aldrig knække mig, fordi jeg var stolt af at ligne min smukke mor på mange områder… Jeg så op til de flotte og muskeløse mænd som i DNA Magazine i Australien, da jeg boede der, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville ende i et magasin som DNA Magazine Australia… Jeg er rørt og har mange blandede følelser i dag…

Det kan godt være, at Danmark er for firkantet til mig, men de elsker mig altså i udlandet, og jeg kan ikke vente til mit næste modeljob, som er i asien næste år! Jeg skal også tilbage til Californien igen næste år og være undetøjsmodel igen! Jeg har også skudt kampagnebilleder for det gigantisk undertøjsbrand 2(X)IST og det er pretty huge for mig. At gå fra den her lille dreng dengang til at være en undertøjsmodel som DNA Magazine og 2(X)IST vil bruge mig, er en kæmpe bedrift. Jeg er enormt stolt over, hvor langt jeg er kommet i livet med mig selv. Alt det her får mig til at tænke på alle de gange, som jeg er blevet drillet og mobbet over mit udseende af de andre drenge, hvor jeg gik rundt og havde det så dårligt. En forfærdelig barndom til udleve nogle af mine store drømme i dag…

Photo credit: Antony Kozz // DNA Magazine

Photo credit: Antony Kozz


Jeg glæder mig til at vise jer flere billeder fra dette magasin, og jeg har besluttet mig for at fokusere på mine kommende modeljobs, for jeg ved, at jeg kan meget mere i udlandet end herhjemme. Jeg håber, at i vil støtte mine drømme, og husk venner, det er aldrig for sent at forfølge ens drømme… Nu har jeg været i en grandslam skønhedskonkurrence for mænd i verdens ældste og største i Manhunt International, og jeg havde aldrig troet, at jeg ville være god nok til det. Jeg drømte om at deltage, da jeg var barn og jeg sagde til mig selv, at jeg håber, at jeg er pæn nok til at kunne deltage en dag… Eller komme i et af de maskuline herremagasiner sammen med de andre muskelbundter i flotte undertøj… Se venner, jeg gjorde det! Og jeg er kun lige begyndt! Man kan, hvis man vil…! ALDRIG LAD ANDRE FORTÆLLE DIG, AT DU IKKE ER GOD NOK! Xx

Follow

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SE MIN NYE GARDEROBE | ZIITO TØJSTATIV DESIGN