Jeg er pisse nervøs... Jeg er i GO' Aften Danmark i aften...

JEG TÆNKER TIT PÅ SELVMORD… | UDE OG HJEMME – 4 SIDERS ARTIKEL

img_1898

 

sy_lee_til_ude-og-hjemme

Af journalist, Nina Sommer. Foto: Morten Mejnecke

De hvide fartstriber forsvinder i samme monotone tempo bag bilen, mens den bevæger sig frem på motorvejen. Solen er ved at bryde igennem de tunge skyer på himlen og fortæller, at en ny dag er ved at starte. Hele natten har han rejst fra by til by for at udføre sit job som gæstebartender, der krævede et bred smil, så gæsterne kunne få et glimt af den løsslupne attitude, som folk genkendte fra skærmen. Men nattens humørbombe står i skærende kontrast til det tungsind, der midt på motorvejen fylder Sy Lee. Bilen begynder at skride til højre. Han kan ikke fokusere. Trætheden og tungsindet har overmandet ham, og da han endelig kører ind til siden, kan han ikke holde det inde længere. Tårerne vælter ud af ham. Hjertet banker under blusen, og mens han lægger hovedet på rattet er tanken om at forsvinde fra jordens overflade stærkere end nogensinde.

– Jeg følte mig så falsk. Jeg havde stået og ladet som om, at jeg havde haft det godt hele natten, men jeg havde det så skidt, og jeg tænkte bare på, hvordan jeg kunne ende mit liv. Jeg elsker min lille nevø overalt på jorden, og jeg tænkte, at hvis bare kunne sidde sammen med ham en enkelt gang mere, så kunne det godt slutte. Det var okay, for de mørke tanker kunne jeg ikke holde ud mere, fortæller 28-årige Sy Lee.

Det tykke lag make-up er fjernet og showtøjet, som han optræder med på den røde løber, er skiftet ud med joggingtøj. Masken han har gemt sig bag siden han første gang tonede frem på skærmen i reality-programmet ’Fristet’ på TV3 og som har været hans beskyttende filter mod de indre dæmoner, der allerede tog fat i ham i barndomsårene i den berygtede bydel Vollsmose, hvor Sy Lee voksede op.

Øgenavne og tæsk…

Som barn af forældre, der flygtede til Danmark under Vietnam-krigen, gjorde forældrene en dyd ud af at skabe et godt liv i Danmark. De ejede flere restauranter i Odense, og de mange arbejdstimer gjorde, at Sy Lee ofte var at finde i fritidsordningen efter skole. Men mens de andre drenge spillede fodbold, sad Sy Lee og lavede perleplader eller førte nålen igennem stof, så han kunne lave en smuk pude. De feminine interesser og hans asiatiske ydre stod i skærende kontrast til de andre børn og øjenavne som ’skævøje’ blev hverdagskost. Hurtigt fulgte spytklatten i nakken, og som tiden gik, så følte Sy Lee sig ikke længere sikker, når han var i skole eller på vej hjem af grustien.

– Jeg forstod ikke, hvorfor de ikke kunne lide mig. Jeg havde ikke gjort dem noget, men min blotte tilstedeværelse provokerede dem, og selv om jeg prøvede at gøre mig usynlig, så kunne jeg jo ikke forsvinde helt, fortæller Sy, der ofte gemte sig i en afsides hytte, der lå på en bakke tæt på skolen.

Men en dag var han ikke alene. Han skjulested var opdaget, og da de så, at det var Sy Lee, så overfaldt de ham. Spark og slag ramte hans krop, og da de endelig forlod ham, så lå han nøgen på jorden.

Sy Lee begyndte at frygte at gå til og fra skole. Flere gange blev han overfaldet af en gruppe drenge, der slog ham med kæppe og hånede ham for hans feminine gang, og selv om han skiftede skole, så stoppede den grove mobning ikke.

– Jeg græd hver dag, når jeg kom hjem fra skole. Jeg følte ikke, at jeg kunne være den person, jeg inderst inde var. Jeg følte mig konstant forkert, forklarer Sy, der en dag blev stoppet af en modelagent, der ville have ham til at gå et show. For første gang kunne det

udseende han var blevet hånet for bruges til en fordel, og da han første gang gik ned af podiet og mærkede folks beundrende blikke begyndte drømmen om glamour og blitzlys at spire.

Tøjet blev i fritiden mere prangende, og da han blev ramt af kraftige udbrud af akne begyndte han at dække huden med et tykt lag make-up. Han ville skåne sig mod de ubehagelige blikke, men i stedet blev make-uppen blikfang, der ofte førte til nedladende kommentarer.

– Jeg havde et stort behov for at komme væk og starte på en frisk, og da jobbet som model gav mig mulighed for at komme til København, så var jeg klar, fortæller Sy Lee, der igennem sit modelbureau blev tilbudt en casting til et kommende realityprogram, der lovede fest og farver. For Sy Lee var det en oplagt mulighed, og han slog til med det samme.

img_1901

Elskede kameraet…

– Jeg havde i mange år drømt om at blive kendt. Når jeg kiggede på dem i bladene, så smilede de altid, havde flot tøj. Det var så langt fra den virkelighed i Vollsmose, og den ville jeg bare gerne være en del af, fortæller Sy, der tog med resten af holdet af spirende reality-stjerner til Tyrkiet, hvor de foran rullende kameraer skulle udsættes for forskellige udfordringer.

Sy Lee elskede det. Kameraet blev hans ven, og han fortalte ærligt om blandt andet sin tvivl om sin egen seksualitet.

– Jeg vidste jo godt, at det ville blive sendt, men jeg havde nok ikke gennemtænkt de konsekvenser, der kunne være forbundet med det. Vi havde godt nok en psykolog tilknyttet, men da jeg kom hjem, fandt jeg hurtigt ud af, at ingen kunne have forberedt mig på det der skete.

Tilbage efter optagelserne i København fortsatte Sy Lee sit liv som hidtil. Han læste til landskabsarkitekt og lavede modelarbejde ved siden af, men dagen efter premieren på ’Fristet’, gik Sy Lee ned i Føtex på Nørrebro som han plejede.

* – Din klamme bøsse, råbte en fyr mod Sy Lee, mens han købte ind. Han skyndte sig hjem, men de efterfølgende dage fik han sværere og sværere ved at gå ud. Når han bevægede sig rundt på gaden eller i det københavnske natteliv, blev han konstant mødt af nedladende kommentarer, og da han blev spurgt om han ville medvirke i realityprogrammet ’Divaer i Junglen’, svarede han nej, selv om der blevet presset på. Men en pludselig indskydelse fik ham i sidste øjeblik til at tage afsted alligevel.

– Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg var så træt af alle de begrænsninger, jeg havde pålagt mig selv. Jeg vidste det ville blive sjovt, men inderst inde vidste jeg også godt, at regningen skulle betales, når jeg kom hjem igen.

Gik helt sort…

Og ganske rigtigt. Den øgede opmærksomhed på Sy Lee fik de hadske kommentarer til at blusse op endnu engang, og en dag på Nørreport var det tæt på at ende i et overfald, da to drenge ved højlys dag råbte de sædvanlige skældsord efter Sy. Han vendte sig om og svarede igen, der fik provokeret den ene dag så meget, at han knyttede næven og skulle til at slå. Vennen stoppede ham, og uskadt men chokeret kunne Sy fortsætte.

* Jeg gik bare i mine egne tanker med høretelefoner i ørerne, og jeg fik følelsen af, at jeg igen var tilbage på stien i Vollsmose, fortæller Sy Lee, der begyndte at lukke sig inde i sig selv. De dystre tanker var blev så svære, at han ikke forlod lejligheden i to uger. Sengen blev hans trygge base. Regningerne blev ikke betalt, og hvis telefonen ringede, så tog han den ikke.

– Det er svært at forklare, men det føles som om, at hele mit indre var sort. Jeg kunne ikke overskue noget, og jeg var bange for de mindste ting, fortæller Sy Lee, der i lange perioder takkede nej til arrangementer.

– Når jeg førhen skulle til arrangement, så kunne jeg bruge flere timer på at gøre mig klar. Min påklædning skilte sig næsten altid ud og jeg havde altid et tykt lag make-up på. Jeg spillede den rolle, som jeg følte, der blev forventet af mig, og det var her jeg følte mig tryg. Det var jo ikke mig, men den maske, jeg kunne gemme mig bag, og når jeg kom hjem, så fik jeg det altid dårligt.

Sy Lee prøvede at få hverdagen til at fungere. Han tog det smilende ansigt på, når han tog på arbejde som personlig træner, som han i mellemtiden havde uddannet sig til, men når han var hjemme igen, så kunne han dulme følelserne med orgier af mad.

img_1900

Ikke det hele værd…

Det kunne ofte bestå af tre burgermenuer, flere kager og store poser slik. I stedet for at kaste op, trænede Sy Lee fire gange som meget for at forbrænde de mange kalorier, men udadtil var der ikke mange, der kunne se, at Sy Lee havde det skidt.

– En dag da jeg var oppe hos lægen, så tilbød han mig lykkepiller. Jeg var lidt skeptisk, men jeg vidste også, at jeg blev nødt til at gøre noget, så jeg tog imod dem, forklarer Sy Lee, der gik fra at være uden energi til at blive overreageret.

Men i starten af 2017 gik det igen galt. En opgave han havde set frem til blev ikke til noget, og selvmordstankerne og den velkendte sorte sky, overmandede ham igen. Vanen tro burede han sig inde igen, men da en ven gentagne gange opfordrede ham til at søge hjælp, tog han sig til sidst sammen. Han ringede til en anonym rådgivning. Med hætten over hovedet begav han sig derind.

– Jeg havde det frygteligt dårligt og svedte. Jeg var bange for, at folk genkendte mig og ville overfalde mig verbalt, forklarer Sy, der for første gang i sit liv sad over for et fremmed menneske og fortalte hudløst ærligt om, hvordan han havde det.

* Jeg græd som pisket. Både fordi, at jeg havde det dårligt, men også fordi jeg følte en lettelse, fortæller Sy Lee, der i dag ikke længere jagter kameraernes søgelys. I stedet prøver han at fokusere på de ting, der gør ham glad; At være sammen med sin nevø, sine nære venner og sit arbejde som personlig træner.

– Når jeg kigger tilbage på mit liv, så fortryder jeg, at jeg lavede reality-tv. Jeg jagtede en drømmeverden, som jeg har fundet ud af ikke eksisterer. Det var sjovt, mens vi optog, og jeg har også kunne bruge det positivt i nogle sammenhænge, men når jeg gør det hele op, så var det ikke det værd. Det er meget svært for unge mennesker at se de konsekvenser, der er forbundet med at blive et kendt ansigt og skille sig ud, og jeg ville ønske, der var lidt mere vejledning. Især efter programmerne blev vist, fortæller Sy Lee, der stadig elsker at eksperimentere med make-up og tøj, men i bund er mere er mere til en aften på sofaen med dyne og en kop te. Sy Lee håber nu, at hans historie kan være med til at få andre til søge hjælp til angst og depression,

– Jeg var enormt flov over, at jeg havde det så skidt. Jeg så det jo som et svaghedstegn, men det kan jo ramme os alle. Jeg har både gode dage, men jeg kan stadig godt få nogle rigtige dårlige dage. Men i dag kan jeg godt se, at det er en styrke, at jeg har søgt hjælp, fortæller Sy Lee, der en dag gerne vil have sin egen familie. drømmer om en dag selv at få sin egen familie.

– Kærligheden er det vigtigste. At have en grundfølelse af at være glad og vågne med et smil. Det er jeg sikker på, at jeg nok skal opnå en dag.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er pisse nervøs... Jeg er i GO' Aften Danmark i aften...