SY LEE: Jeg kan kun redde mig selv | Balance & Indre Ro

SY LEE: Jeg har taget en stor beslutning… (Min nuværende tilstand)

image

Honeybees… Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg ikke kan rumme så meget i mine hverdage længere… Der går lange pauser ind imellem mine opslag, mine indlæg… Jeg kan ikke overskue så meget længere i min hverdag som førhen udover mine jobs, som holder mit humør oppe nu om dage. Den eneste grund, der får mig ud af sengen i stedet for at ligge hjem og være deprimeret over, hvor uretfærdigt livet kan være til tider og hvorfor det netop er mig, der skal have det sådan her…

Jeg har været hudløst ærlig omkring min tilstand, og hvad jeg døjer med i mine hverdage – nemlig min sygdom og mine utallige depressioner (Læs: HER). Jeg har ikke haft overskud til at sidde ned og fortælle Jer hele historien, hvordan det hele startede med mine depressioner, men de går langt tilbage og udløste af nogle ting, som I nok vil blive dybt overrasket over. Alt ser perfekt udadtil, men det er ikke lutter lagkage hos mig. Jeg kan fake det med flot hår, makeup og mine dyre tøjvaner, men jeg har ikke været lykkelig i mange år, og nu er alt vendt 180 grader med min tilstand, hvilket ikke gør det nemmere for mig. Jeg er super glad for, at I respekterer, at jeg ikke er klar til at fortælle nogen, hvad jeg døjer med, så tak for det. Måske deler jeg det aldrig, men indtil da er jeg ikke klar til at åbne op omkring emnet. Jeg synes allerede, at det er stort, at jeg erkender min depression over for Jer. Det vil jeg aldrig for nogle måneder side, hvor jeg har følt, at det er et tabu at fortælle nogen som sin depression. Nogen vil mene, at det er dumt, at jeg fortæller omverdenen omkring min tilstand, men jeg er faktisk nået til det punkt i mit liv, at jeg er ligeglad med alt nu. Jeg har ikke behov som før at have facaden på længere og flashe mit liv, så alt ser perfekt udadtil. Jeg har heller ikke lyst til at tage billeder af mig selv og jeg ved, at mine sociale medier især snapchat og instagram ikke er så livlige som før, MEN jeg prøver at fokusere på de gode ting og smile, når jeg lægger noget op. Jeg lægger noget op, når jeg faktisk er glad for en kort stund.

Der er få ting, der får mig til at smile i dag. Jeg har nemlig taget en stor beslutning i mit liv. Jeg må lytte til min krop og gør, hvad der er bedst for mig, så jeg ikke bliver mere syg. Jeg gik ned med stress lige efter jul, og jeg har været i tvivl omkring det her længe meget. Efter mange grundige overvejelser frem til nytår, gik jeg bogstaveligt ned pga. min tilstand samt min depression, at jeg ikke kunne magte noget mere, og jeg indså, at jeg måtte indstille på at lave drastiske ændringer i mit liv.

Jeg har taget en stor beslutning med mit fitness-arbejde. Jeg har kæmpet for min egen fitness virksomhed “FitnessGOAL” med blod, sved og tårer dengang, men jeg har indset, at jeg ikke kan rumme den længere, hvilket har givet mig så meget stress. Jeg har fået et fantastisk deal for mig selv som personlig træner. Jeg har også udtalt tidligere i mit indlæg (Læs: HER), at jeg savner at være “normal” igen og have et almindeligt liv med et almindeligt job og være blandt almindelige mennesker. Som jeg skrev, så må ingen misforstå mig for det her, når jeg bruger ordet “almindelig”, så mener jeg, at jeg savner bogstaveligt at have et almindeligt liv, hvor jeg ikke bliver genkendt, og jeg kan være mig selv og have gode kollegaer, der ser mig for den jeg er og trives som et almindeligt menneske på en almindelig arbejdsplads. I tænker sikkert, at jeg lyder mærkelig, men det er det, som jeg har behov for længe, og det har jeg valgt at gøre noget ved. I behøver ikke at forstå mig, men jeg fortæller Jer, at jeg har valgt at lave disse drastiske ændringer i mit liv, da jeg føler, at det er bedst for mig og min tilstand. At have en hel almindelig hverdag på en arbejdsplads med fantastiske kollegaer, hvor jeg kun skal forholde mig til mit arbejde i det tidsrum, er virkelig befriende for mig. Jeg arbejder stadig som personlig træner, men nu også som fast holdinstruktør manager.

Jeg har prøvet at være stærk og haft utallige møder omkring mig som personlig træner (FitnessGOAL), og jeg har været taknemmelig for denne kontrakt er gået igennem hos FitnessDK. Jeg (altså FitnessGOAL, som I kender) hører nu under FitnessDK fra nu af. I kan stadig kontakte mig på info@fitnessgoal.dk, som er min mail, der hører under FitnessDK nu.

Har du spørgsmål ang. personlig træning eller kost eller interesseret i mine hold, så skriv endelig eller få et uforpligtende møde med mig: info@fitnessgoal.dk.

Min passion for fitness er det eneste, der gør mig glad, og jeg elsker at hjælpe Jer alle derude, der har behov for en hjælpende hånd. Jeg håber, at min tilstand vil blive bedre med tiden. Det første skridt er, at jeg har erkendt mine problemer, og jeg er ved at gøre noget ved det… Endnu engang tak for alle Jeres varme beskeder og at I har strejfet mig en tanke omkring min tilstand. Jeg har ikke haft overskud til at svare alle beskederne tilbage, men det skal jeg nok komme til. Knus fra Jeres Sy Lee <3

sylee_signatur

Følg gerne bloggen ved at klikke forneden:

SNAPCHAT!

BLOGLOVIN' INSTAGRAM FACEBOOK

Personlig træning og kostplan - Fitness Goal. Klik her.

VINDER - bedste danske blogs om kost og motion!

 
(Indlægget kan være sponsoreret og/eller indholde affiliate links.)
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SY LEE: Jeg kan kun redde mig selv | Balance & Indre Ro