SY LEE: REALITY KALENDER RELEASE PARTY + LIVE SHOW | NEO-VITA SOS!

SY LEE: Jeg stak en finger i min hals (Meget personligt)

Hey mine kære trofaste læsere.. Dyb taknemmelig over, at I følger min premium blog siden december 2013. Der er sket meget siden med den her blog, og jeg kunne ikke have blevet en premium – professionel blogger uden Jer. Tusind tak! <3 Jeg deler altid mine nye lækre sager, og hvad jeg går rundt og laver og hvor jeg spiser osv. Men der har ikke været noget personligt og inspirerende hjælp til Jer i lang tid. Jeg motiverer Jer til træning og giver skønhedstip etc. Men jeg fik beskeder på facebook, at nogle af Jer savner noget fra min barndom, mine erfaringer osv. Jeg har faktisk noget på hjertet, som jeg har været usikker på, om jeg vil dele. Jeg deler det her med Jer for første gang. Jeg har kun fortalt det til 1 person i mit liv.

Jeg har delt min biografi og en del om min hårde opvækst i Vollsmose på bloggen førhen. Jeg flyttede jo til KBH tilbage sommer 2011 efter jeg lavede mit allerførste reality-tv for at flygte fra et mareridt, der aldrig stoppede, nemlig min barndomsby Vollsmose. Som barn har jeg altid været anderledes. Jeg elskede at skille mig ud. Jeg gik op i mode og ville have anderledes tøj på allerede i 2. klasse. Jeg gik med butterfly i folkeskole,g jeg ville have vest på i en almindelig skoledag osv. Jeg elskede at style mit hår hver dag. Jeg gik op i ting som andre børn ikke gjorde. Jeg ville se godt ud på fodboldbanen, og jeg skulle have smart sportstøj på tennisbanen, som blev min yndlingssport i over 6 år. En mulig karriere som jeg kunne have satset på, men jeg mistede interessen, da mine forældre pressede mig til det, og jeg gik op i andre ting.

I en alder af 16 begyndte interessen for modeverdenen. Jeg blev stoppet af en kvinde på gågaden i Odense, og hun ville bruge mig i et modeshow. Jeg måtte ikke for min far, fordi han syntes, det var en fimset verden og det skulle hans søn ikke have noget med at gøre. Jeg endte med at gøre det i skjult, og jeg blev så glad for det. Siden da havde jeg været tilknyttet 3 modelbureauer fra 16-18, og jeg lavede ting og sager hist og pist. Det bedste job i en alder af 17, var nok 20 min. arbejde på settet og jeg fik seriøst 10.000 kr. for det! Det glemmer jeg aldrig! Det var for høretlf. Oticon. Da jeg var 17-18 og fik den slags løn, tænkte jeg wow, hvis man bare kunne leve af det her. Så skete det noget forfærdeligt. Jeg var forlovet med en pige i en alder af 18. Ja, det er vildt ikke. Mine forældre er gammeldags og meget religiøse, og jeg faldt pladask for denne pige og var dyb forelsket i hende. Det var hende, som jeg ville have børn med og tilbringe resten af livet med. Hun var mig utro med en tysker. Min verden gik under, og jeg var tæt på at droppe ud af gymnasiet dengang. Derudover min gamle bedste ven, faktisk en palæstinenser, jeg hang kun ud med udlændinge dengang, da jeg opvoksede i Vollsmose – han begyndte at tage afstand fra mig efter en sommer. Han fik nye omgangkreds og nye venner med dårlige indflydelse. Der kom stoffer på banen. Kriminalitet osv. Han begyndte at være klamme mod piger og behandlede dem som lort. Jeg var nemlig imod utroskab, fordi jeg ved hvordan det føles. At holde andre mennesker for nar og lege med deres følelser, har jeg intet respekt for. Det værste var, hvor jeg brød sammen i Bilkas skoafdeling, hvor jeg arbejdede der efter skole. Han så mig med sin nye “seje krimi ven” og hans nye ven sagde, hvem fuck er ham bøsse der siger hej til dig. Min gamle bedste ven har altid forsvaret mig som barn, men den dag kiggede han bare på mig med sin nye kammi og lod som om han ikke kendte mig. Jeg var så glad for at se ham, men han gik bare videre… Fuck det gjorde ondt! Undskyld mit sprog! Værste følelse!

Jeg endte med at få depression over hendes utroskab og min bedste ven. Ikke nok med det, døde min elskede morfar, som jeg havde et specielt bånd til. Jeg fik akneudbrud efterfølgende. Min hud er så sart og når jeg er stresset og ked af det, kan det ses på min hud! Det var et mareridt og en kæmp i 1 år. Jeg kunne ikke arbejde som model. Jeg vil lige sige dengang var jeg “modelslank” helt naturligt og jeg trænede ikke udover ar dyrke sport. Dette akne udbrud ødelagde min store passion for modelverdenen på daværende tidspunkt. Jeg følte, at min verden gik under. Jeg begyndte at stoppe med at dyrke sport. Jeg tog i skole og arbejde og så hjem. Her kom makeup-mareridt på banen. Jeg begyndte at bruge alt inden for hudmakeup. ALT! Jeg så forfærdeligt ud. I en alder af 18 var makeup min måde at skjule min sårbare side. Mine sorg var i ansigtet på mig, og de skulle bare dækkes. Jeg var trist, og jeg græd hver dag, når jeg skulle i seng.

Jeg begyndte at spise alt, men efter jeg havde spist, stak jeg en finger i munden og jeg kastede alt op. I dag ved hvad dette problem er for noget. Dengang vidste jeg ikke, hvad det var, men jeg gjorde det, fordi jeg fik det bedre mig selv. Jeg har aldrig følt mig så sårbar. Jeg giver ikke hende eller vennen skylden, men mig selv for alt det her. Jeg valgte at blive svag og bukke under. Jeg vidste ikke bedre. Jeg vidste ikke det var usundt at kaste op dengang. Jeg fik det bare bedre med mig selv. Spisning var min måde at blive glad på, og derefter skulle det bare ud, fordi jeg følte mig propmæt. Jeg gjorde det i en meget kort periode, for jeg kunne se, at den her adfærd var ikke normalt. Min hud skulle ikke ødelægge mit liv. Kun pga. min hud gjorde jeg latterlige ting. Disse mennesker der har vendt ryggen til mig, skulle ikke ødelægge mig. Jeg har skjult det her, og jeg stoppede mig selv efter knap et halvt år tror jeg. Jeg opsøgte alle klinikker på Fyn og endda nogle få i Kbh for at “redde” mit ansigt. Hudspecialister og hudlæger gjorde alt. Jeg var ved at opgive håbet, men jeg kæmpede igennem. Efter 1 års behandling hos Healux-klinikken i Odense, følte jeg var på banen igen og jeg begyndte at gå op i fitness. Jeg nød singlelivet og jeg lagde alle de gamle minder på hylden. Modelkarrieren gik i stå og det var svært at komme tilbage med min nye krop for jeg var ikke model “slank” længere. Jeg havde nemlig gået meget op i fitness og det var svært at satse på en asiatisk model her i DK. Det er en hård branche men ingen tør at satse på en voksen asiatisk model. Som barn var det nemt for mig at arbejde.

Jeg råder alle, der kaster op eller gør noget usundt ved deres krop pga. sorg og triste sager, så stop øjeblikkeligt. Du er din egen lykke, hvis du selv skaber den. Du skal ikke lade andre påvirke dit liv på den måde. Jeg gjorde det i en kort periode i mit liv, og jeg er glad for jeg stoppede inden det blev voldsomt. Jeg ødelagde mig selv. I dag ved jeg mavesyre ødelægger mine tænder hvis man kaster op jævntligt! Jeg vil understrege, at jeg gjorde det kun dengang da jeg var 17-18 pga. min depression. Jeg har aldrig gjort det siden og vil aldrig nogensinde skade min krop igen!

Husk at du er meget mere værd end det! Aldrig ødelæg din krop på nogen måder!

Jeg ved, at mange af Jer ser op til mig som et forbillede. Jeg er ikke perfekt, og jeg har ikke bedt om at være forbillede. Men jeg bliver rørt, når I skriver, at I ser op til mig som en stærk person, og at jeg gør det godt og jeg inspirerer Jer til at være Jer selv.

I dag har jeg opnået meget, selvom jeg ikke laver tv. Jeg har stillet op i en af verdens største fitnesskonkurrencer WBFF i maj og fået en kropsforvandling, som jeg aldrig har troet jeg kan opnå! Jeg er blevet professionel blogger, dvs. jeg får løn for at blogge. Jeg har udgivet min allerførste professionel musikvideo med single ‘Catwalk’ og været på live show tour i DK med den! Jeg venter spændt nu på at repræsentere Danmark i en af verdens største skønhedskonkurrencer ‘Manhunt International’, som ‘Mister Manhunt DK’. Der er forskellige meninger omkring mig som den danske repræsentant, og der er mange der vil forhindre mig i det, men det bliver mig, og jeg skal gøre Jer læsere og resten af DK stolt!

Det har ikke været nemt at dele det her med Jer. Jeg håber mit indlæg kan hjælpe andre derude til at stoppe, og se min skøre og lange rejse, at man kan nå langt i livet, selvom tingene kan virke sort. Husk aldrig skade Jer selv på nogen måder og altid tro Jer selv!

Foto: Mogens Balslev

page 20140926-234917-85757917.jpg 20140926-232544-84344349.jpg 20140926-232544-84344691.jpg 20140926-232544-84344973.jpg 20140926-232543-84343972.jpg 20140926-232543-84343453.jpg 20140926-232543-84343724.jpg Home-Page2

 

LOVE FROM THE ONE & ONLY // SY LEE

FØLG MIG PÅ INSTAGRAM

FØLG MIG PÅ BLOGLOVIN’

   

4 kommentarer

  • A..

    Hej Sy Lee!
    Jeg er utrolig ked af at høre om din triste historie, for der er ingen i denne verden der fortjener at have det sådan. Jeg kan godt lide at du opfordrer folk som gør skade på sig selv, til at stoppe øjeblikkeligt! Men når det så er sagt så er det ikke noget man bare kan stoppe med øjeblikkeligt. Det er jo selvskadende adfærd, og bag det ligger der jo et stort psykisk problem, i dit tilfælde var det depression. Men det jeg vil frem med, at når man som selvskadende får at vide, at man skal stoppe øjeblikkeligt, føler man at folk ikke forstår en, og det ender ud i at man bare siger “fuck det hele, nu gør jeg det som jeg har brug for”. Og i det mener jeg selvdestruktiv adfærd.
    – det var ikke for at rette på dig, bare for at gøre dig opmærksom!
    Du må have en fortsat god dag! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sy Lee

      hey søde tusind tak for din besked.. virkelig.. den varmer… de varmeste tanker herfra..

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sisse

    Du minder mig rigtig meget om en fra Beverly Hills Housewife (en ven til Lisa). BTW, var det ikke meningen, at du skulle flytte til L.A.?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sy Lee

      hehe okay.. ka ik komme i tanke om det sku være.. jo i det nye år men jeg har ændret mine planer da jeg vil ta personlige træner uddannelse nu.. den vil jeg lige ha med ogs :)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SY LEE: REALITY KALENDER RELEASE PARTY + LIVE SHOW | NEO-VITA SOS!